I år går min sommerferie hverken til Frankrig, Italien eller Schweiz, som den gjorde sidste år. I år er udlandsferien faktisk slet ikke eksisterende. Det kan man, synes, er en skam – men ikke desto mindre en realitet ;)
Heller ikke med spejderne skal jeg udenlands i år, men det er der nu også en ganske særlig, og efter min mening, god grund til! Hvert 5. år afholder KFUM-Spejderne nemlig korpslejr, hvor vi samles alle sammen, og i år er det 5 år siden, at vi sidst mødtes i Guldborgsund.
På torsdag drager jeg så af sted mod Skive, selvom lejren først starter lørdag, men da vi fra Svendborg gruppe har en venskabsgruppe med fra England, er vi nogle stykker, som tager derop allerede torsdag aften, for at kunne tage imod englænderne i lufthavnen. Derudover skal de tilbringe dagen i Skive by, hvor vi også vil følge med dem rundt!
- De englændere som kommer, er de selv samme, som vi besøgte i 2008.
Egentlig er jeg ikke helt klar over hvilke aktiviteter, der kommer til at foregå på lejren, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det bliver en pisse fed oplevelse!
Hele lejrområdet bliver dækket med trådløs internet, så jeg har en idé om, at jeg vil skrive et indlæg hver aften, om hvad der er foregået i løbet af dagen, samt smide billeder op på siden. I den forbindelse har jeg faktisk været ude at investere i noget nyt gejl til min iPhone i form af et ekstra batteri, som kan oplade min iPhone – når men det var et sidespring (dog regner jeg med at skrive lidt om denne nødoplader, når jeg kommer hjem).
Alle indlæg om SEE 20:10 kommer til at lægge i kategorien af samme navn!
Når jeg kommer hjem fra Skive, – d. 1. august – så kommer jeg ikke alene. Jeg skal nemlig have en eller to englændere boende i en 3 dages tid – ligesom jeg boede hos en englænder i 2008.
- Det vil jeg selvfølgelig også fortælle mere om efter lejren.
Du kan læse mere om SEE 20:10 på deres hjemmeside www.see2010.dk eller se SEE 20:10 introfilmen på youtube.
Under hele lejren kan du også følge med på hjemmesiden, som altid vil være opdateret med de sidste nye nyheder, og nu du er igang, så kan du da lige høre korpslejrsangen til SEE 20:10.
Popularity: 6%
Relaterede indlæg: