Afsløret! Overskriften er overhovedet ikke sigende, og var kun for at få dig til at læse videre.. Hvis du synes, det er bisset så beklager jeg, og du skal være velkommen til at benytte følgende link til at komme væk herfra. Få mig væk herfra!
Skulle du være blevet fanget af overskriften, og har tænkt dig at læse videre, så vil jeg gerne sige dig tak. Det betyder meget for mig. I tider hvor besøgstallene er små (jaja, det er min egen skyld… Blah!) er det rart at se lidt aktivt på siden – både fra din og min side ;)
Nej, men som det er skrevet så mange gange før, så er det bare hammer svært at få alting til at hænge sammen. Skole, arbejde, spejder, venner og ikke mindst bloggen. Og nej, jeg sidder ikke og beklager mig – kun meget lidt! Derudover mangler jeg sgu også noget at blogge om! Emner er velkomne! Ja, se det var sgu en god ide! Hvis du har lyst til at vide noget om mig, om amerikanske dræber bier eller hvordan dynen hjælper dig med at holde på varmen om natten, så skriv en kommentar. Så vil jeg se hvad jeg kan opfylde!
Men jeg vil da egentlig lige give en update på mit liv, som det seneste stykke tid har været meget interessant :) Så lad mig starte ved begyndelsen.
Som du måske har læst tidligere, så har jeg jo været et smut downunder, og i skrivende stund er det ved at være halvanden månede siden, jeg kom hjem. Og her har jeg jo endnu ikke fået skrevet om den sidste tid i Australien, og selvfølgelig skal du ikke snydes for denne beretning!
Den sidste weekend i Australien brugte vi på ar køre ud i landet, og var faktisk væk hele weekenden. Vi kørte lørdag morgen klokken 8.30, og havde sat kursen mod Ballarat, hvor målet var en australsk pendant til Den Gamle By i Århus, kaldet Sovereign Hill. Her kunne man gå rundt i en gammel cowboy by med både hestevogne, guldminer og gadetrubadurer. En rigtig spændende oplevelse, og man kunne virkelig mærke at min værtsfamilie var meget stolte over deres (korte) historie. Her prøvede jeg også selv livet som guldminer, og sateme så om jeg ikke også fandt to guldflager i den store flod, hvor mange andre også prøvede lykken. Og taler vi altså ikke om Legoland standarden med store stykker i en si. Nej sgu, det var bidte små flager i en større flod.
Efter besøget kørte vi videre til Port Campbell hvor vi skulle tilbringe natten i en rigtig fin ferielejlighed. Aftnen brugte vi så på at gå rundt i den meget smukke by, som havde en af de mest fantastiske strande, jeg længe har set. Det gjorde jo så også bare, at jeg endnu engang blev bekræftet i, at jeg bare skal af sted til Australien igen!
Dagen efter, om søndagen, kørte vi så hjemad via Great Ocean Road, som gå fra Port Campbell og helt op til Melbourne (se kortet til højre). På vejen stoppede vi så op ved forskellige seværdigheder, hvor vi fik set alverdens flotte strande og klipper. Vejret var helt perfekt til sådan at se på natur, så mine oplevelsesdepoter (hvis sådan nogle findes) var i hvert godt fyldt op da jeg kom hjem :)
Mandag, og dermed starten på mine sidste 5 dage, brugte jeg i Melbourne. Jeg tog toget fra Frankston og ind til Melbourne, en tur på ca. halvanden time, og så brugte jeg ellers 6 timer i Melbourne på at tage billeder og være turist! Rigtig hyggelig dag, hvor jeg kunne gøre lige som jeg havde lyst til! Så udover at få taget billeder, var jeg i alverdens butikker og fik rigtig smagt på storbylivet i Melbourne! Så turen hjem var noget lang og med lukkede øjne, mens mit hoved var godt og grundigt i drømmeland.
Tirsdag var jeg hjemme, og brugte dagen på at uploade lidt billeder og så ellers bare slappe af, men så om aftnen efter maden, fik jeg det dårligt og brugte egentlig resten af natten på at være syg og dårlig. Uheldigvis fortsatte det helt til jeg skulle hjem om fredagen, og hold da kæft hvor var jeg dårlig – ja, nærmest døden nær ;). I hvert fald dårlig nok til, at jeg tvivlede på om jeg overhovedet var i stand til at flyve hjem fredag aften. Men hjem kom jeg da, og har nu bare en masse gode minder, en masse fantastiske kontakter og ikke mindst et par billeder eller to fra en af de største oplevelser i mit liv! Australien er virkelig et besøg værd, hvis du nogensinde skulle få muligheden for at komme derned – og for mit vedkommende er det ikke sidste gang jeg besøger Australien! Jeg skal af sted igen!
Udover Australien, så er der også sket lidt andet i mit liv. Det kan du læse mere om en af de kommende dage, når jeg får taget mig sammen til at færdig gøre det indlæg. Et indlæg som handler om min fødselsdag og al den dramatik som hører til.. (tror mig, du bliver overrasket)! =)
Popularity: 3%
Relaterede indlæg: