Igennem mange år har jeg beskæftiget mig med hjemmesider og webprogrammering. Det er i den seneste tid, blevet drevet mere og mere over i en passion til CMS’et WordPress, som denne blog også bygger på. Denne passion for både WordPress og webprogrammering har jeg dog ikke holdt for mig selv, men brugt rundt omkring på nettet til glæde for andre.

Mine hjemmesider

Mine hjemmesider er sider, jeg selv ejer og driver.

ChristianB.dk er mit første .dk domæne købt i 2007. Siden fungerede som min personlige blog og online legeplads i 3 år. Siden var i sine sidste 2 år hostet hos Gigahost. Siden fungerer stadig, men viderestiller til min nye side, nemlig denne, DenBruune.dk
DenBruune.dk er den side du befinder dig på netop nu. Det er min online legeplads, blog og vindue på nettet. Her skriver jeg min blog og eksperimenter en del med programmering. DenBruune.dk er erstatning for ChristianB.dk
ErDetSengetid.dk er en side jeg har oprettet for sjov. Jeg var meget inspireret af sider som erdetfredag.dk og lign., og besluttede at oprette min egen af slagsen. Idéerne til siden var ikke få, men det endelig valg faldt på sengetider.
MailReminder.dk er et af mine første projekter, hvor jeg har lavet et system, som kan sende dig en reminder (en husker) på din mail. Hvad ville du ikke sige til at modtage en mail, når du skal til tantens fødselsdag eller når din gamle ven i Hong Kong skal giftes? I dag er servicen forældet, eftersom Google leverer denne service meget bedre og fleksibelt end os.

Referencer

Referencer er alt sammen hjemmesider jeg har lavet for andre både privat og for kunder

AB Conseo er et enkelmandsfirma, som primært beskæftiger sig med at løse konsulent opgaver i beskæftigelsessektoren og undervise her om. AB Conseo ønskede at blive synlige på nettet, så kunder kunne google firmaet. Her var jeg med fra begyndelsen, og rådgav omkring køb af domæne, oprettelse af mailadresser og fremstilling af online visitkort.
AkutGruppe Sydfyn består af en gruppe borgere, som kæmper mod nedlæggelsen af Svendborg Sygehus' akutfunktion. De ønskede en make-over og et nemt og brugervenligt system. Valget faldt på Wordpress, som opfylder deres behov omkring håndtering af indholdet.
Spejder-Rave er et musikevent under KFUM-Spejderne Danmark. Her bestod opgaven i at komme med nem, men professionel, løsning til deres hjemmeside. Først og fremmest ville de selv kunne stå for redigeringen af teksten, og så skulle det have adgang til flere redigerende brugere. Løsningen blev WordPress med en del modificeringer for at opfylde deres specifikke behov om blandt tilmeldingssystem og integration med eget nyhedsbrevsystem.

Popularity: 6%

Smid en kommentar





CommentLuv badge

Switch to our mobile site

Slider by webdesign