Blåbog <3

jan-7-2010

Triops æg kan klare en 100% udtøring - og overleve denne tilstand i op til 25 år, men når vandet tilføjes klækkes æggene indenfor 24 timer!

Så er det blevet tid til den egentlige anmeldelse af det Triops akvarium jeg startede d. 21. december.
- Læs 1. del af anmeldelsen her

Men for lige at opsummere, så rengjorde jeg akvarkiet og hældte omkring 1 liter destilleret vand i akvariet, samt kom en næringspakke i, som skulle klargøre vandet til at komme æggene i.

De første 24 timer med æg
Efter 24 timer tilføjede jeg æggene, og var meget spændt på at se hvad der ville, eftersom jeg havde hørt at det skulle være meget svært at får æggene til at klække.
Jeg fulgte den medfølgende vejledning meget nøje, og skrev ned hvad jeg havde gjort hvornår.
Efter at have ventet 24 timer, kunne jeg stadig ikke se nogle tegn på liv, men gav alligevel æggene endnu 72 timer, da de udklækkede triops er meget små, men lige meget skete der…
Det var åbenbart rigtig, at det er meget svært at få æggene til at udklække, selvom man følger den medfølgende instruktionsbog.

At starte forfra
Heldigvis er der fra producentens side taget højde for at det kan være svært, derfor findes der nok æg til 2 omgange og 2 næringspakker, så jeg hældte det gamle vand ud, og startede på ny.
Dog blev det heller ikke til noget, desværre.

Var ellers helt opsat på at se de forhistoriske dyr, men det skulle så ikke være i denne omgang…


Den endelige anmeldelse

Selve produktet fejler intet, og personligt synes jeg, at selve akvariet er rigtig fint, og minder meget om sådan nogle akvarier vi brugte i folkeskolen til at opbevare dyr fra søer. Akvariet kan rumme ca. 1,5 liter vand.

Med produktet følger en grundig vejledning, som jeg anbefaler man følger, da det ellers kan være svært at vide hvordan man skal gøre.
- Eksempel kan man ikke bruge almindeligt vand fra vandhanen, men derimod destilleret vand, som man kan købe i matas for omkring 25 kroner for 5 liter.
Jeg anbefaler klart, at du bruger destilleret vand, især hvis du bor i områder med meget kalk i vandet!

Men har egentlig ikke mange andre tips at give, da det som bekendt ikke lykkedes mig at udklække æggene.
- Dog synes jeg det er fedt, at der er dobbelt af alle ting, sådan så man kan prøve 2 gange – hvis man altså kun bruge halvt æg første gang!

Min personlige mening om triops pakken er, at det er et rigtig fedt produkt – især hvis man interesser sig lidt for biologi, og jeg vil da anbefale, at man giver sig tid til at læse lidt om dyrene, når man forsøger sig med dem.
- Det kan man gøre rundt omkring på nettet, hvor man kan finde danske sider om dyrene, ellers er der også en god beskrivelse af dyrene i pakken, men den er skrevet på engelsk.

Alt i pakken står på engelsk!

Den endelige bedømmelse

2 ud af 5 mulige, dog vil jeg gerne knytte en kommentar til denne bedømmelse.
Jeg synes produktet er rigtig fedt, og måske var jeg bare uheldig, ikke at få det til at virke, men hele tiden bliver man påmindet om hvor svært det er at få til at lykkes.
Det synes jeg ikke kan være rigtigt, man køber jo heller ikke fjernsyn, hvor kun hver anden knap virker…

Så konklusionen må være:
Fedt produkt, men gid det var mere stabilt…

Men har du selv fået blod på tanden, og vil prøve selv, så kan du købe Triops hos Coolstuff.dk.

Popularity: 2%

Relaterede indlæg:

  1. Anmeldelse: Triops – 1. Begyndelsen
  2. Anmeldelse: Hexbugs Krabbe
  3. Anmeldelse: Keychain mini speaker
  4. Anmeldelse: USB Missile Launcher
  5. Sidste skoledag

Smid en kommentar





CommentLuv badge

NB: Dette indlæg er over 2 år gammelt Vær opmærksom på muligvis forældede oplysninger.

Switch to our mobile site

Slider by webdesign